Bioteknologiundervisere i DanmarkForening HTX og STX

Biosensor, gratis kit til eksperimentel genteknologi

Projekt Biosensor er en del af den studenterdrevne nonprofitorganisation Biotech Academy. 

Biosensor producere gratis kits til praktiske laboratorieøvelser på gymnasialt niveau. Vi har to forskellige cases, man kan bestille på nuværende tidspunkt som er blevet optimeret så øvelsen kan gennemføres i løbet af ét modul. Med begge cases udsendes plasmider, E. coli celler, samt et antibiotikum i kittet. Til øvelserne medfølger der grundige lærevejledninger, teoretisk materiale og opgaver, samt videoer eleverne kan bruge til at forstå baggrundsstoffet. 

Øvelserne er godkendt af Arbejdstilsynet, og i forbindelse med, at man bestiller et kit, vil man få grundig vejledning i, hvordan man klargør lokaler til brug som midlertidige GMO-laboratorier, samt hvordan man indberetter øvelsen til undervisningsministeriet. 

Det er fuldstændig gratis at bestille et kit! Det kan nemt gøres via vores hjemmeside www.biosensor.dk