Foldet eller ej?

Foldet eller ej – et paradigmeskift i forståelsen af proteiners 3D-struktur.

 Dato: 30/1 2026 kl. 9.30-16 på Københavns Universitet, Biocenter Ole Maaløes Vej 5 2200 København N

Kilde på figuren: Chem. Rev. 2014, 114, 13, 6589-6631

Kurset er udviklet af forskere fra Biokemi, KU, i et samarbejde med den faglige forening Biotekundervisere i Danmark (BiD), for at sikre at du kan bruge det du lærer på kurset direkte i din undervisning.

Skal lærebøgerne skrives om? Forståelsen af proteiners struktur og funktion er inde i en rivende udvikling pga nye analysemetoder og AI. På dette 1-dages kursus på Biologisk Institut, KU vil du få kvalificeret din viden om proteiner af undervisere fra Biokemi uddannelsen. Du introduceres til Intrinsically Disordered Proteins (IDP’er), som har stor betydning for både sundhed og sygdom. De mangler en veldefineret tredimensionel struktur og opfører sig som nudler. I kurset gennemgår vi deres fascinerende opdagelse, rejsen gennem tvivl og paradigmeskifte, og ser på egenskaber og funktioner. Vi sammenligner IDP’er med ”klassiske” proteiner, og bruger computerbaserede modeller af IDP’er til at beskrive og forudsige deres egenskaber. Du præsenteres for den revolution som AI har bragt til molekylær og strukturel biologi, med et særligt fokus på brug af AlphaFold til strukturforudsigelse. På kurset benyttes bioinformatiske hands-on eksperimenter på computeren. Alle øvelser kan laves hjemme i din bioteknologi undervisning vha. disse gratis online værktøjer. Dagen afsluttes med gruppearbejde om at forankre den nye viden i egen undervisning.

Kursuspris: kr. 1.250 inkl. forplejning

Tilmeldingsfrist: d. 15/9 2025

Link til kursustilmelding:  https://forms.gle/GiXKmWe3aLEByZDq6